Shmita: En pause for os og for Jorden

Dette år – 5782 efter den jødiske tidsregning – er Shmita, det syvende år, frigivelsens år hvor jøderne ifølge Torah skal eftergive gæld og lade jorden hvile. Kan vi bruge den tanke i klimaforandringens tid?

AF REBECCA LILLIAN

På Rosh Hashanah 5781 (2020) begyndte jeg min prædiken med et berømt spørgsmål fra en helt anden helligdag:

Ma nishtanah ha Leila hazeh m´kol haleilot? Hvorfor er denne aften anderledes end alle andre Rosh Hashanah aftener?

Spørgsmålet udløste den munterhed, jeg håbede på, selv om det var en billig joke. Da vi alle bar masker, sad med den påkrævede afstand til hinanden, hilste på hinanden uden at røre og vi ikke spiste helligdags middag i synagogen – så var den Rosh Hashanah aften klart forskellig fra dem, vi før havde oplevet. Hvad der imidlertid, i retrospekt, gjorde spørgsmålet komisk var, at ingen af os på det tidspunkt havde nogen ide om, hvor fuldstændig anderledes det år, vi nu befinder os i (2021-2022) vil blive.

Dette særlige år – 5782 efter den jødiske kalender, efterår 2021 – efterår 2022 efter den sekulære, er virkelig forskelligt fra alle andre. Det er et Shmita år: frigivelsens år. Det år for hvert syvende, hvor vore forfædre, ifølge Torah, skulle give jorden lov at hvile. Lige som Torah siger, vi skal arbejde seks dage og hvile på den syvende, påbyder den os at arbejde med jorden i seks år og lade den hvile i det syvende. Den første reference til Shmita findes i Shmot, anden Mosebog Exodus 23:10-11, når Herren siger:

“I seks år skal du beså dit land og samle dets afgrøde; men i det syvende skal du give slip på det (tishm´tenah) og lade det ligge (u´nitashta), for at de trængende i dit folk kunne spise deraf, og hvad de levne må de vilde dyr på marken æde; ligeså skal du gøre med din vingård og med din olivenlund”

Rabbinerne diskuterede meningen med Shmita år i Mishnah og Talmud, ligesom middelalderens vismænd som Rashi og Maimonides. Men i alle disse århundreder var diskussionen rent akademisk, fordi rabbinsk lov fastslog, at Shmita kun angik landet Israel. Da jøder begyndte at vende tilbage til Israels land i større tal i begyndelsen af det 20ende århundrede, blev sabbatåret igen relevant. Det er i dag en del af det religiøse liv, og landbrugets og den økonomiske realitet i Israel i dag, hvad der helt sikkert er fascinerende for dem, der interesserer sig for samspillet mellem landbrug og religion.

Bæredygtighed

Men hvad har det med os at gøre? Fra vort udsigtspunkt, i kølvandet på en epidemi og en international rapport om, at klimaforandringerne er meget værre, end mange havde forestillet sig, er spørgsmålet i sig selv dybere og mere relevant end nogle af de svar, vismændene kom med.

Der er flere oplysninger om Shmita projektet på ShmitaProject.org. Her finder du bl.a. en sektion kaldet Shmita Prizes, hvor kunstnere og forfattere af alle slags kan indsende værker, der vedrører sabbatåret.

•  Hazon, det jødiske bæredygtigheds lab tilbyder læring og vision i frigivelsens år såsom:

•  Værtskab for en Shmita Beit Midrash eller studiekreds. De tilbyder et online undervisningsbibliotek til støtte for sådan et forløb.

•  Værtskab for en filmfremvisning om et emne relateret til bæredyg- tighed eller andre aspekter af en sabbatkultur.

Det er et dybtliggende og mangefacetteret spørgsmål, der har potentiale til at ændre os alle sammen; udløse en stor og bæredygtig forandring af verden.

Gennem de seneste to tiår har jøder i Israel og i diasporaen forsket i den grundlæggende filosofi bag Shmita, frigivelsens år, og dets potentiale til at udfordre den måde, hvorpå vi ser vore forpligtelser over for landet, andre mennesker og jordkloden og den utrolige biodiversitet, den rummer. De økonomiske aspekter af Shmita opfordrer os til at undersøge vort forhold til arbejde, til gæld og ultimativt, til tid.

Der er en voksende bevægelse af tænkere og aktivister over hele den jødiske verden, som ser Shmita, ikke bare som et system for landbrug og økonomi, men som en linse hvor igennem vi kan iagttage de presserende problemer med økologisk og social bæredygtighed fra en dybt spirituel og intens jødisk basis. I 2014, op til det seneste Shmita år, dannede en gruppe af dem Shmita projektet for at omforme Shmita systemet til den digitale tidsalder. De spurgte bl.a.

  1. Hvordan kan et Shmita år se ud i en moderne kontekst, over hele verden?

– ikke kun for bønder, men for erhvervs- livet, for familier, for samfund, for hver enkelt af os?

2. Hvordan kan denne forståelse af Sh- mita bidrage til at løse de økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer vi møder i dag?

Målet for Shmita projektet er en væsentligt øget opmærksomhed på denne jødiske tradition; sætte liv i samtale og forandring baseret på Shmitas værdier og læring; udforske de måder, Shmita kaster lys på nutidige problemstillinger som hvile og arbejde, forholdet til jorden og til samfundet, definition af samfund og spørgsmålet om forbrug.

Således er målet for Shmita projektet intet mindre end en nytænkning af samfundet og en fornyelse af jødisk liv.

Shmita projektet er fortsat i det nye Shmita år, der begyndte i september 2021. Dets aktiviteter berører et hvilket som helst stadium, en person må være på i sin jødiske rejse. Projektet bestyrker os i at undersøge Shmitas værdier individuelt og kollektivt, i den mest ambitiøse jødiske version af konceptet “tænk globalt, handl lokalt”, jeg nogensinde har set.

Lige fra jødisk meditationspraksis til de jødiske værdier, der er indeholdt i at lave saltagurker, undgå madspild og lave byfarme; fra kreativ brug af genbrugsmaterialer, DIY jødiske faglige projekter, lokale projekter med at holde bier og meget mere.

Tid til eftertanke

De mange måneders dvaletilstand, den globale epidemi bragte os, er uden tvivl en perfekt platform til ideen om et frigivelsens år. Vi blev påtvunget mange forandringer, og nogle af dem er vi ivrige efter at slippe for. På den anden side er der andre forandringer, der kan lede os til ny forståelse af, hvordan vi ønsker at bruge vores tid, hvorledes vi ønsker at interagere med andre, hvordan vi, dybest set, ønsker at genskabe og forny de fællesskaber, vi deltager i. Jeg kan kun forestille mig, hvordan vi kunne vælge at sammenvæve det personlige med det virtuelle; det kulturelle med det spirituelle; det universelle med det særligt jødiske; mens vi slipper ud af pandemien og ind i sabbatåret med hvile og foryngelse.

Rebecca Lillian er sammen med Sandra Kviat rabbiner i menigheden Shir Hatzafon.

Følg os på:

Bliv Medlem Nu!

A problem was detected in the following Form. Submitting it could result in errors. Please contact the site administrator.

Total beløb der trækkes fra dit kort 300kr.

Total beløb der trækkes fra dit kort 150kr.

Total beløb der trækkes fra dit kort 150kr.

Giv en donation