De hvide busser: oplæg, film og efterfølgende samtale om De hvide Bussers redningsarbejde …

Ubuntuhuset
Købmagergade 43, 1.sal,
1150 København
Dato: 21/03/2022
Tid: 19:00
Varighed: 2 timer

René Meyrowitsch har i samarbejde med Steen Herdel skabt en film:
’Befriet fra Hitlers helvede’ om de hvide bussers redning af ca 17.000 kz fanger, filmen varer en time. Filmen beskriver den danske, norske, og svenske indsats.
René: ”Mine forældre og min bror var i Theresienstadt, derfor denne taknemmelighed
til de Hvide bussers helte. Som barn vidste jeg, at de havde været i kz-lejr. Det var alt, hvad jeg fik at vide. De var stærkt traumatiserede, især min mor. Der skulle ikke meget til, før de blev sure og vrede. Så kunne de råbe og skrige. Jeg spurgte aldrig om noget og fandt min kærlighed hos min tante og onkel, som tog sig meget af mig. Men de fortalte mig heller intet. Sådan var det dengang, man talte ikke om det svære, og især børnene skulle skånes. Og jeg ved jo, at mine forældre gjorde det så godt, de kunne”.

Udtalelse fra Grundtvigs Højskole: Eleverne var tryllebundet af filmens fortælling og gav den lange, spontane klapsalver bagefter. …