Hånd fuld af oliven

Fredsaktivisme i Israel og Palæstina ved Sarah Arnd Linder

UBUNTUHUSET
Købmagergade 43,1.
København
Dato: 18/01/2026
Tid: 16:30
Varighed: 1½ time

Trods det pessimistiske og håbløse billede medierne tegner af situationen i Israel og Palæstina, er
fredsaktivisme til at finde blandt israelere og palæstinensere, også efter Hamas’ angreb den 7.
oktober 2023 og de efterfølgende israelske angreb i Gaza, og især blandt kvinder”.

Sarah skriver:
Her på søndag, den 18. januar, og i samarbejde med New Outlook DK, en dansk-jødisk fredsbevægelse, holder jeg oplæg om fredsaktivisme i Israel og Palæstina, en kæmpe, kæmpe hjertesag for mig.

Det bliver holdt i Ubuntuhuset kl. 16:30-18:30 og er et åbent arrangement, så alle kan deltage.

Fredsaktivisme i Israel og Palæstina er hårdt arbejde med en masse udfordringer, og ofte betaler man en høj pris for at deltage i det, især som palæstinenser.

Derfor vil jeg, fra forholdsvis trygge og fredelige Danmark, gøre mit for at man herfra og andre steder støtter op om deres utrættelige og beundringsværdige arbejde.

Det nytter ikke noget, at vi gang på gang, lytter til ekstreme, fascistiske, chauvinistiske og krigssøgende individer, når det ikke er dem, der er interesserede i palæstinenseres og israeleres velbefindende.

Det er på tide, at vi reelt støtter op om- og investerer i fredsaktivisme i Israel og Palæstina, hvis vi reelt ønsker fred, retfærdighed og REEL sikkerhed for alle, der bor i området.