Orientering fra New Outlook

Arrangementer fra september til december 2022


Mandag
d. 19. september 2022 kl. 19-21.30 i Ubuntuhuset, Købmagergade 43, 1150 K.
Garbi Schmidt
fortæller levende og engageret om sin bog: ”Den første Ghetto”
– og Garbi håber også, at deltagerne vil fortælle om egne familiers oplevelser …
– det håber vi også …

Søndag d. 9. oktober 2022 ca. kl. 10-16 i Ubuntuhuset
Netværksmøde: FRED med fredelige midler …
Fredsarbejde i diasporaen; hvad kan vi lære af andre fredsgrupper …?
Hvordan kan danske organisationer fremme fredelig sameksistens i Israel/Palæstina?
– med inddragelse af erfaringer også fra andre lande …
– vi er i gang med at planlægge dagen og I hører nærmere via vores hjemmeside, mailingliste, diverse Nyhedsbreve, FaceBook m.m.


Onsdag d. 9. november 2022 kl. 16.30 – 18 på Kultorvet: Aldrig mere en Krystalnat!
Både for at mindes ofrene og for at minde offentligheden om, hvad der skete dengang
– og at det kan ske igen, hvis vi ikke er bevidste om, hvad der drev den udvikling frem
– markerer Krystalnatinitiativet dette med en fakkel-manifestation på  årsdagen for Krystalnatten d. 9/11 i 1938.
Det har vi gjort i de seneste 29 år med fakler, taler, musik og et stærkt samvær …. 

Vi har i år valgt temaet: ’Flygtninge og flygtningebørn’
– vi er i gang med planlægningen; har allerede Kultorvet reserveret …
– de første to taler: Knud Lindholm Lau og Leif Bork Hansen
– og musikken: Radiant Arcadia og Goldschmidts Akademis børnekor

Mandag d. 19. december kl. 16-19: Chanukah i Ubuntuhuset
Som sædvanligt medbringer vi alle lidt lækkert til vores fælles bord:
Fx. ladges (fra de enkelte familiers traditioner), frugt, chokolade eller småkager
– og sammen tænder vi lys, synger sange, danser og fortæller røverhistorier …
– Og Cantor Dorothy og Buzor Nenic deltager også sammen i år med musik og fortællinger

Vi håber at se dejligt mange mennesker til hygge og en god debat ved alle vores arrangementer!
Alle er velkomne! – også ikke-medlemmer.

På bestyrelsens vegne:
Kontaktperson: Mette Geldmann m.geldmann@gmail.com

Læs Også