Orientering fra New Outlook

Nyt fra New Outlook – sæt gerne kryds i 2022 – kalenderen


Vores arrangementer: januar – juni


Søndag d. 16. januar kl. 14-16.30, i Ubuntuhuset, Købmagergade 43, K.
Stig Dalager:
Vil tale om romanen “Kaos og verden” der foregår i USA under Trumps præsidentskab og både belyser de etniske konflikter og samtidig fænomenet kunstig intelligens.
Det er 7 . Bind i romanerne “Broerne til verden’ , der jo er blevet anmeldt som “verdenslitteratur” og har den amerikansk-jødisk-danske advokat Jon Bæksgård i centrum i de sidste 50 års brændpunkter i samtiden; blandt andet i 4. Bind “Skyggeland” med en historie over 9/11 i New York.
Romanen står under den amerikanske titel, Land of shadows og på baggrund af Stigs eget manuskript, foran filmatisering I Hollywood.
Stig vil fortælle noget om hele romanserien og særligt om den nyeste roman.
Romanserien foreligger nu som en samlet paperback serie til ca 100 kr stykket.
– og vi vil  gøre opmærksom på, at syv-binds romanserien ‘Broerne til verden” , som Stig  vil tale om, kan købes enten samlet eller bind for bind som paperbacks .

Mandag d. 7. februar kl. 19-21.30, Ubuntuhuset: Brobygning på to hjul.

MuJu & Co. MC Danmark er verdens første motorcykelklub med særligt fokus på muslimer og jøder, men alle interesserede kan søge om medlemskab af klubben uanset religion, etnicitet eller køn. Klubben er uafhængig af religiøse, politiske og økonomiske organisationer og interesser. Klubbens rygmærke er en hånd (Hamsa/Fatimas hånd/Mirijams hånd), der er et spirituelt og beskyttende symbol, som anvendes i både muslimske og jødiske kulturer.   

Udover at fremme interessen for motorcykler har klubben desuden også til formål at øge gensidig forståelse og fredeligt samvær blandt religiøse-etniske minoriteter. I den forbindelse har klubben opbygget et bredt netværk, der dækker en række forskellige muslimske og jødiske grupperinger samt samfundsdebattører i Danmark. 

Klubben arrangerer løbende en række aktiviteter, herunder debatmøder og motorcykelture, hvor hensigten er at indgå i dialog og formidle viden, som skal øge forståelse for og tolerance mellem religiøs-etniske minoriteter og det øvrige samfund. Klubben har bl.a. arrangeret besøg på muslimske og jødiske begravelsesplader, stået fredsvagt med henblik på at afværge hærværk mod jødiske begravelsespladser under Krystalnatten, deltaget i demonstrationer mod vold på Christiansborg, holdt foredrag og debat om klubben i Åben Synagoge-arrangementer (Krystalgade), deltaget i den Jødiske Kulturfestival, besøgt en række moskéer, kirker og synagoger samt arrangeret fælles motorcykelkørsel med imam og rabbiner samt folketingspolitikere.

Mandag d. 21. marts kl. 19-21, Ubuntuhuset
De hvide busser: oplæg, film og efterfølgende samtale om De hvide Bussers redningsarbejde …
René Meyrowitsch har i samarbejde med Steen Herdel skabt en film:
’Befriet fra Hitlers helvede’ om de hvide bussers redning af ca 17.000 kz fanger, filmen varer en time. Filmen beskriver den danske, norske, og svenske indsats.
René: ”Mine forældre og min bror var i Theresienstadt, derfor denne taknemmelighed
til de Hvide bussers helte. Som barn vidste jeg, at de havde været i kz-lejr. Det var alt, hvad jeg fik at vide. De var stærkt traumatiserede, især min mor. Der skulle ikke meget til, før de blev sure og vrede. Så kunne de råbe og skrige. Jeg spurgte aldrig om noget og fandt min kærlighed hos min tante og onkel, som tog sig meget af mig. Men de fortalte mig heller intet. Sådan var det dengang, man talte ikke om det svære, og især børnene skulle skånes. Og jeg ved jo, at mine forældre gjorde det så godt, de kunne”.

Udtalelse fra Grundtvigs Højskole: Eleverne var tryllebundet af filmens fortælling og gav den lange, spontane klapsalver bagefter. …


Onsdag d. 20. april kl. 17- 22: Spisehuset i Kulturcenter, Rådhusstræde 13, 1466 Kbh. K (Huset i Magstræde):
Pesachmiddag og interaktiv befrielsesfest …

– Vi arrangerer dette sammen med Litteratursalon Esther og glæder os meget …
– Og vi sender meget mere ud, når tiden nærmer sig …


Søndag d. 22. maj kl. 14-17, i Holte
Vores årlige generalforsamling samt uddeling af ’Fredsprisen’

en freds-stafet … Pia Schutzmann’s billede af Hans Goldstein …
Dertil også god tid hyggelig snak, kaffe, te, vin og kage .
– Vi sender mere ud om dette, når tiden nærmer sig …

Fredsstafetten
Stafetten gives til en person eller en gruppe af mennesker, som har udført en ganske særlig indsats på linje med New Outlooks grundlag – og modtageren opbevarer billedet for et år.

Prismodtageren ventes tillige at udrette noget særligt i New Outlooks ånd det kommende år og fortælle om dette ved den påfølgende generalforsamling
– samt at være med i beslutningen om, hvem der herefter skal modtage freds-stafetten
– og til at uddele den …

Modtagere:
1. år:
Anders Jerichow
2. år: Camilla Blackmann
3. år: Peter Kibsgaard og Nødhjælpsorkestret
4. år:


Søndag d. 12. juni kl. 13: Jødisk Kulturfestival i Det jødiske Hus
Georg Metz …
– vi sender meget mere ud, når tiden nærmer sig …

Vi håber at se dejligt mange mennesker til hygge og en god debat ved vores arrangementer! Alle er velkomne!

På bestyrelsens vegne
Mette Geldmann


Udsyn er udkommet, så husk endelig hurtigst muligt i januar at betale dit kontingent for 2022 for New Outlook og Udsyn:


Medlemskontingentet af New Outlook + UDSYN: 300 kr.
For abonnement på UDSYN alene:150 kr.
Og halv pris for unge under 25 år.

Konto: Danske Bank reg.nr. 4467 konto 5015944 tekstet: 2022 + dit navn
– evt. gennem netbanken: giroindbetaling til +01< (blankt felt)  +5015944
– eller gennem MobilePay: 63696

Bestyrelsen kan kontaktes på:
m.geldmann@gmail.com
– Mette Diamant Geldmann er talskvinde for New OutlookVedr. optagelse på vores mailadresseliste (Anatolio Kronik), kan du skrive direkte til: email@newoutlook.dk

For at vi kan sende dig bladet, skal vi kende din postadresse; og for at du løbende kan modtage informative aktuelle mails, skal vi også kende din mailadresse.

Læs Også